Mors slægt

 

Min bedstefar, Lars Peter Larsen, Uglerup Huse.

 

Matrikel nr. 19, Uglerup Huse

Min bedstefar, mors far, Lars Peter Larsen, blev født d. 23. september 1881 og blev døbt d. 13. november samme år i Hørby kirke.

Skolegangen sluttede da han blev udskrevet af Hørby skole den 4. oktober 1895.

Han blev konfirmeret under Hørby sogns Vakanie i Udby kirke søndag efter Mikaëlis Dag
den 6. oktober samme år, af sognepræst J. G. Korn.

Allerede i konfirmationsåret havde han tjent hos gårdmand Hans Pedersen i Tobjerg. Her var han indtil 1. maj 1897. Han har selv fortalt min mor, at han vogtede køer, barfodet.
Min mor mener at det var medvirkende til, at han senere kom til at lide af astmatisk bronchitis. Allerede som 9-årig fik han difteri og var meget syg, men hans mor gav ham årets før-ste jordbær, og det husker han, som begyndelsen til, at han overlevede sygdommen.

1.5. 1897 fik han plads hos J. Hansen i Uglerup, hvor han var de næste 2 år.

Den 1. maj 1899 og 2 år frem tjente han hos gårdmand Jens Jensen i Kastrup.

Derefter forlod han Hørby sogn, men blev dog på næsset, idet han rejste til Udby sogn, hvor han fik plads hos Jens Peter Nielsen i Kidserup. Her var han dog kun et år.

Fra 1. maj 1902 til 1. maj 1904 var han i tjeneste hos A. M. Hansen, i Udby.

Herefter blev han igen tilført Hørby sogn. – formentlig for at tage hjem og hjælpe sin far.

Først som 22-årig fik han sin første cykel (ifølge min mor).

Alle oplysninger om tjenestepladser har jeg fra hans skudsmaalsbog. En sådan skulle alle nemlig have dengang. Den udfærdigedes af præsten og kostede 20 øre indbunden.

                                                                                                                         Pigen på billedet er Karla søster til Anna.

Han overtog husmandsstedet efter sin far, Hans Larsen, f. 1845, død 1915.

Lars Larsen måtte ligesom sin far være lejehusmand under Hørbygård de første 3 år efter at han havde overtaget ejendommen på 5 tdr. land. Fra 1. november 1912 til 1915, hvor han købte sig fri.

At være lejehusmand indebar, at man skulle arbejde et vist antal dage for herremanden.

Hans Larsen havde haft 2 ugentlige arbejdsdage på Hørbygård. Men det blev dog afløst af en forpligtelse til at meje 1 tdr. land græs og 3 tdr. land sæd, samt at betale 66 kr. om året.

Min bedstefar skulle, da han overtog ejendommen, fortsætte med at meje de 4 tdr. land, men penge-beløbet blev sat op til 100 kr. årligt.

Men i 1915 købte han ejendommen for 4.000 kr. Udbetalingen lød på 3.300 kr.

Restbeløbet på 700 kr. blev betalt få år senere.

 

 Samme år, 1915, byggede han et svinehus og hestestald på 17 gange 12 alen med trempel.

Det kunne dengang bygges for 700 kr., men samtidigt blev kostalden forandret så hele regningen kom til at lyde på 2100 kr.

                                    Her ses min bedstefar og bedstemor og deres 2 hvide islændere, der hed Klaus og Gråmand. Drengen er Aksel, bror til Karla og Anna.
                                    Hunden hed Flora, en hvalp af Freja.

 

Billedet herunder er taget af én af Lars Iversens sønner, enten Svend eller Hans. De blev sendt til England efter deres konfirmation for få en uddannelse.

Det er ikke muligt at datere fotoet præcist, men det må været taget efter bedstemor kom til Uglerup Huse, men inden min mor blev født.

Min bedstemor blev husbestyrerinde for bedstefar d. 1. maj 1920. Den 27. maj 1922 blev de gift og min mor blev født d. 14. oktober 1923.

Selv om jeg var kun 10 år, da min bedstefar døde i 1963,  har jeg alligevel en tydelig erindring om ham.

Han var en meget lun mand, der kunne en masse ordsprog. Det mest berømte er ”Snyd snotten og spis brød til.”

Ivrig boglåner og bogsamler var han også; bl.a. købte han Store Nordiske Konversations leksikon.

 

Lars Larsen var kendt og respekteret på hele næsset for sit mønsterlandbrug. Især hans kvægbesætning. Han var medlem af kontrolforeningen i over 40 år -  fra 1916.

Da han fyldte 75 år i 1956 skrev Alfred Hansen i Holbæk Amtstidende:

”gennem de sidste 25 aar har hans køer aldrig haft under 200 kg smør i gennemsnit om aaret, end ikke i krigsaarene. Der findes endnu en ko i besætningen af den kostamme, han havde i 1924. Siden 1930 har samtlige køer i gennemsnit pr. aar svinget mellem 213- 278 kg smør. De normale køer, d. v. s. køer med mindst 3 kalve, har i gennemsnit siden 1930 pr. aar svinget mellem 217-357 kg smør”.

 

 

                               Her er bedstefar på Dyrskue, vistnok i Holbæk, med en kvie.

 

 

Men hans største indsats lå vel nok på fjerkræ-området. Onsdag den 7. februar 1945 kunne han fejre 25 års jubilæum som formand for Tuse Næs Ægsalgskreds under DAÆ, (Dansk Andels Ægeksport),som han selv var med til at oprette. Han var førende med avlsdyr inden for fjerkræavlen.

 

Et år havde han også en mælkerute, som han kørte 3 gange om ugen.

 

 

Han bestred en masse tillidshverv hele livet igennem. Ud over de to allerede nævnte var han desuden formand for Husmandsforeningen, sognerådsmedlem for De Radikale og medlem af menighedsrådet i mange år.

   Hørby Sogns menighedsråd anno 1930. Bedstefar yderst til højre. I midten ses præsten.

 

Min bedstemor blev boende i huset indtil hun først flyttede til Udby Alderdomshjem, og siden til Mårsø Plejehjem, hvor hun døde i 1978, den 2. april.

Min far overtog ejendommen og drev den sammen med sine egne 5 tdr. land. Han havde svin i svinestalden og kalve i kostalden i en del år.

I 1980 solgtes huset til Dan Larsen. Han nedrev stuehuset/stalden og opførte et nyt stuehus. Den resterende jord dyrkede min far fortsat indtil han gik på pension og lejede jorden ud.

I 2001 (11.7.) købte Dan Larsen jorden af min mor.

Dan Larsen solgte huset i 2006.